En ung pige lever et almindeligt liv, følelsesmæssigt afskåret og i en slags indre dvale, uden at kende sit sande jeg. En nat vågner hun i mørke og kalder på sin mor, men i stedet træder en lysende kvinde – en engel – ind i hendes værelse. Frygten forsvinder øjeblikkeligt. Englen berører pigens pande, og hun fyldes af lys og indsigt. Hun husker, hvad hun altid har elsket: at skrive ord, der gør mennesker glade.

Pigen forstår, at dette er hendes livsmission, og at hendes hjerte altid vil guide hende til sandheden. Hun genkender sit formål og mindes, at hun selv har valgt at komme til Jorden med denne opgave. Hun ser sit lys forenes med englens og erkender, at hun er langt mere end sit fysiske liv – hun er ånd, evig og uforgængelig.

Men da hun vender tilbage til bevidstheden om sit nuværende liv, konfronteres hun med sin sorg, hjemve og mørke følelser. Hun spørger, om englen kan fjerne mørket, men får at vide, at hendes lys er nok til at oplyse det. Hun lærer, at mørket ikke skal bekæmpes, men forstås og rummes med kærlighed.

Pludselig overvældes hun af had og selvforagt – hendes ego træder frem og forvandler hendes glæde til indre krig. Hun tror, lyset er dødt, men englen minder hende om, at hun stadig er 100 % lys. Med vilje og fokus finder hun en lille flamme i sit hjerte og begynder at nære det. Vejen hjem er at tænde lyset – ikke udenom mørket, men midt i det..